Når vi bruger udtrykket “Det digitale negativ”, så mener vi i den digitale verden en RAW fil. Det er et format som flere og flere kameraer tilbyder, sammen med den sædvanlige og kendte filtype, hvor billederne  er komprimerede og gemt i formatet JPEG. 

Nogle kameraer tilbyder også det ukomprimerede og helt tabsfri TIFF format.

Et gammeldags analog negativ, i den form som vi har kendt det i over 100 år, betragter vi stadigvæk som værende så svær at forfalske og manipulere med, at enkelte store tidsskrifter faktisk af samme årsag, har valgt at beholde de analoge kameraer, for bedre at kunne dokumentere et billedes ægthed, hvis der skulle være tvivl.

EN RAW FIL INDEHOLDER DE RÅ OG UFORVANSKEDE DATA

En RAW fil indeholder de rå og uforvanskede data som fremkommer når lyset fra motivet via optikken rammer og fokuserer et spejlbillede på CCD’en. 

De pixelværdier vi kan aflæse direkte på CCD’en efter eksponeringen, er som sådan, en slags pendant til sølvkornene i det analoge negativ, men af indlysende grunde bliver de analoge værdier naturligvis omsat til digitale tal ved hjælp af en Analog/Digital konverter, så vi efterfølgende kan “fremkalde” billedet enten i kameraet eller senere i  en computer.

Alle vigtige oplysninger, som for eksempel farvetemperatur, kontrast, lys og farvebalance indgår naturligvis i “fremkaldelsen”, så det resulterende billede fremstår så ægte som overhovedet muligt, men det er ikke noget som påvirker de rå billeddata direkte.  

Det er oplysninger som er vedhæftet filen i en “Header”, og de benævnes EXIF data.

LÆS!! Vil du gerne være bryllupsfotograf?

EXIF DATA

EXIF data, som blandt andet omfatter lukkerhastighed, blænde, kameramodel, brændvidde, fokuspunkt, målemetode etc. er naturligvis data som er faste og uforanderlige, men med de rå billeddata er vi ikke låst fast, idet vi i forbindelse med “fremkaldelsen” kan ændre farvetemperatur, lys, farvemætning, farvebalance, kontrast, farvestøj, luminans, kromatisk aberration og eksponering, og det er netop her hele fidusen ved RAW formatet ligger gemt. 

Hertil kommer at vi faktisk kan påvirke skarphed, støj, opløsning og farver alene ved den måde vi interpolerer billedet eller rettere de rå data på. 

Vi vælger populært sagt den rigtige “fremkaldevæske” for at hente det bedst mulige billede frem. Det kommer vi tilbage til.

Vi kan kun påvirke de rå data  før selve eksponeringen ved at indstille ISO værdien og regulere den tilførte mængde af lys ved hjælp af lukkerhastighed og blænde. 

Disse vigtige parametre kan vi indstille individuelt for hver eneste billede. Det er et af det digitale kameras store fortrin at ISO indstillingen kan ændres fra billede til billede.

MØD! Fotograferne ved billedmagi

I den analoge verden kan vi ikke skrue op eller ned for ISO tallet efter behag, men må vælge en film som er født med en given hastighed (ISO tal), og som naturligvis skal vælges med en følsomhed, så filmen passer til de aktuelle lysforhold og fotoopgavens karakter.