Hvad er et histogram?

Hvad er et histogram? Hvorfor er det så fremragende et middel til bedre billeder?

Et Histogram finder vi i alle professionelle, og efterhånden også i de lidt bedre “Peg og skyd” digitalkameraer, og naturligvis altid i de gode billedprogrammer. 

Et Histogram er en grafisk beskrivelse af et digitalt billede, og rummer sin enkelthed til trods, utrolig mange informationer, som rigtigt brugt, kan føre til bedre billeder. 

Læs artiklen: Sådan bruger du et histogram

Et Histogram er i virkeligheden et ganske almindeligt søjlediagram, som vi kender det fra f.eks. Excel og mange andre lignende programmer.

  • Brede histogrammer angiver høj kontrast, mens smalle histogrammer betyder lav kontrast.
  • Et mørkt motiv eller undereksponeret foto har overvægt til venstre, mens et lyst motiv eller et overeksponeret billede har overvægt til højre.

ET HISTOGRAM ER FREMRAGENDE

I mange artikler har jeg gang på gang været inde på, at selve optagelsen er helt afgørende og bestemmende for, hvor godt et billede til slut overhovedet kan blive.

Vi vedgår gerne, at efterbehandling kan være en nødvendighed, men kan vi skabe et næsten perfekt billede allerede ved optagelsen er vi nået meget langt.

Ved at benytte et Histogram, når vi efterjusterer et billede, kan vi også nemmere blive opmærksomme på de skader, som efterbehandling i et redigeringsprogram ofte er årsag til.

Et Mode skift fra RGB til LAB , og tilbage til RGB igen, foringer faktisk billedkvaliteten temmelig meget. Vi kan måske ikke se det på selve billedet sådan umiddelbart, men Histogrammet afslører det i hvert fald.

Læs også: Reklamefotografen giver hjemmesider nyt liv

Histogrammet viser vejen

Har vi justeret kontrasten i et billede og senere fortryder justeringen, så bliver billedet noget forringet, hvis vi efterfølgende forsøger at regulere tilbage. Det kan et Histogram tydeligt vise.

Begynd i tilfælde af en kraftig forringelse helt forfra. Vi har naturligvis gemt det oprindelige originale billede til blandt andet det formål, altid at kunne begynde forfra.

Histogrammer viser i de fleste tilfælde et RGB billede, men det er naturligvis muligt at fremstille et Histogram, som kun viser den røde, grønne eller blå kanal. Et Histogram, som viser luminansen er også en mulighed. Og så er der naturligvis kombinationerne.

Se billeder: Dygtig fotograf til portrætfotos

KVALITETSTAB ER UUNDGÅELIGT

Det er med andre ord ikke omkostningsfrit at regulere og justere et billede frem og tilbage. Vi kan derfor først og fremmest lære, at en korrekt eksponering fra første færd, er den rigtigste  og bedste løsning, hvis vi vil opnå det bedste resultat.

Nogle justeringer ændrer meget på det oprindelige billedindhold, så når du arbejder, hold godt øje med Histogrammet. Erfaring gør mester!

Contrast Masking, lysregulering, farvebalance,  Local Contrast og andre lignende milde justeringer, som arbejder nogenlunde jævnt over hele billedet, påvirker ikke billedindholdet helt så afgørende, som f.eks. kontrast og lignende kraftige reguleringer som indsnævrer eller ekspanderer et eksisterende billedes dynamikområde. 

Et Histogram er fremragende, fordi det er et af de bedste værktøjer en fotograf har til rådighed, til at kontrollere om billederne er velbelyste og harmoniske. 

Det værste problem der kan opstå er, når overdreven regulering fører til tab af mellemtoner eller kraftigere farvetoner i få spring.

Vi kalder fænomenet Posterization, og det viser sig blandt andet ved at der bliver færre farvenuancer med mere markante og unaturlige overgange.

Vi oplever ofte Posterization, hvis vi har forsøgt at øge kontrasten og farven særligt meget i en kontrastfattig blå himmel med hvide skyer. Den rigtige løsning her er i stedet at bruge et polarisationsfilter, ved selve optagelsen.

Afslutningsvis

Brug Histogrammet mest muligt, det kan kun gøre billederne bedre og du bliver under alle omstændigheder mere opmærksom på resultatet af de korrektioner og justeringer du udfører på selve billedet.

Hvis du gør det til en god vane, altid at konferere med dit Histogram, hvad enten det er dit kamera eller dit redigeringsprogram du bruger, så lærer du, hvordan de forskellige motivers Histogram helst skal se ud, for at få et godt billede som slutresultat.

Det er en helt umuligt opgave at demonstrere og vise alle tænkelig muligheder. Det jeg her har vist, er kun en meget lille del, men forhåbentlig nok til at mange, som aldrig tidligere har spekuleret i disse baner, begynder at fatte interesse for brugen af Histogrammer.

JEG ER LIDT NYSGERRIG

Hvordan bruger du histogrammet og hvad fotograferer du?