Fotografering
Fotografering er kunst, videnskab og praksis til at skabe billeder ved at optage stråling på en stråling-følsomme medie, såsom en fotografisk film eller elektroniske billedsensorer. Fotografering bruger fremmest stråling i UV, synligt og nær-IR-spektret.
For almindelige formål udtrykket lys bruges i stedet for stråling. Lys reflekteres eller udsendes fra objekter danne et reelt billede på en lysfølsom område (film eller plade) eller en FPA pixelrække sensoren ved hjælp af en nål hul eller linse i en enhed, der kaldes et kamera i løbet af en tidsindstillet eksponering. Resultatet på film eller plade er en latent billede, som efterfølgende udviklede sig til et visuelt billede (negative eller diapositiv).
Et billede på papir base er kendt som en udskrift. Resultatet på FPA pixelrække sensoren er en elektrisk ladning på hver pixel, som er elektronisk behandles og lagres i en computer (raster)-billedfil for efterfølgende visning eller forarbejdning. Fotografering har mange anvendelsesmuligheder for erhvervslivet, videnskab, fremstilling (fi Fotolitografi), kunst, og rekreative formål.
Kamera og dets anvendelse
Kameraet er billed-dannelsesenheden, og fotografiske film eller en silicium elektronisk billedsensor er sensing medium. De respektive indspilningsmediet kan filmen selv, eller en digital elektronisk eller magnetisk hukommelse.
Fotografer styre kameraet og objektivet til at “afsløre” lys optagelsens materiale (såsom film) til den ønskede mængde lys til at danne en “latent image” (på film) eller “rå fil” (i digital kameraer), som efter passende forarbejdning, omdannes til et anvendeligt billede.
Digitale kameraer bruger en elektronisk billedsensor baseret på lys-følsomme elektronik såsom Charge koblet enhed (CCD) eller komplementære metal-oxid-halvleder (CMOS) teknologi. Den resulterende digitalt billede er lagret elektronisk, men kan reproduceres på papir eller film.
Det grundlæggende princip i et kamera eller et kamera obscura er, at det er et mørkt rum, eller kammer hvorfra der, så vidt muligt, er alt lys udelukkes, undtagen lyset, der danner billedet. På den anden side, der er genstand fotograferet skal være belyst. Kameraer kan være små eller meget store mørke kammer bestående af et helt rum, som holdes mørk, mens den genstand, der skal fotograferes er i et andet rum, hvor motivet er belyst.
Det var fælles for reproduktion fotografering af flade kopi, når store filmnegativer blev brugt. Et generelt princip kendes fra fødslen af fotografering er, at jo mindre kameraet, jo lysere er billedet. Det betød, at så snart fotografisk materiale blev følsomme nok (hurtigt nok) til at tage oprigtig eller hvad blev kaldt genrebilleder, små detektiv kameraer blev brugt, nogle af dem forklædt som en slipsenål, der var virkelig en linse, som et stykke bagage eller endda en lommeur .
Opfindelsen, eller rettere opdagelsen af kameraet eller camera obscura, der giver et billede af en scene, der stadig liv eller portræt er meget gammel, den ældste, der er nævnt opdagelsen er i oldtidens Kina. Leonardo da Vinci nævner naturlig kamera obscuras, der er dannet af mørke huler på kanten af en solbeskinnet dal. Et hul i hulen muren vil fungere som et hulkamera og projektet en spejlvendt, på hovedet billede på et stykke papir.
Så fotografiets opfindelse virkelig drejede sig om at finde et middel til at fastsætte og fastholde billedet i camera obscura. De rent faktisk først ved hjælp af reproduktion af billeder uden et kamera når Josiah Wedgewood, fra den berømte familie pottemagere, kopier af malerier på læder med sølv salte. Da han ikke havde nogen mulighed for at rette dem, det vil sige at stabilisere billedet ved udvaskning ikke eksponerede sølv salte, de vendte helt sort i lyset og skulle opbevares i et mørkt rum til visning.
Kameraet er en form for fotografisk kamera, der tager en hurtig sekvens af fotografier på strimler af film. I modsætning til en still-kamera, der optager en enkelt snapshot på et tidspunkt tager filmen kameraet en serie billeder, der hver kaldes en “ramme”. Dette opnås gennem en periodisk mekanisme. Rammerne er senere afspilles i en film projektor på en bestemt hastighed, der kaldes den “frame rate” (antal billeder pr sekund). Mens du ser, flette en persons øjne og hjerne den separate billeder sammen for at skabe illusionen af bevægelse.
Fotograf Terp – Den professionelle fotograf
